Patienter med sukkersyge skal til årskontroller for at optimere diabetesbehandlingen og samtidig sikre, at vi en gang årligt kommer hele vejen rundt om de problemer, der kan være i sammenhæng med sukkersygen.
Årskontrollen foregår ved to konsultationer i klinikken:
Første konsultation foregår hos klinikassistenten, hvor der tages:
- Blodprøver
- Hjertediagram
- Urinprøve angående nyrepåvirkning
- Blodtryksmåling
- Vægt, højde og BMI
- Undersøgelse af fødder og om du følges hos en fodterapeut
- om du har fået foretaget øjenundersøgelse hos en øjenlæge
Anden konsultation finder sted hos lægen, når svarene foreligger og evt de ekstra aftalte undersøgelser er fortaget, hvor der vil foregå følgende:
- Gennemgang af resultaterne
- Gennemgang af livsstilsfaktorer
- Gennemgang af den medicinske behandling
- Planlægning af næste opfølgning
De mellemliggende kontroller mellem årskontrollerne vil findes sted enten hos vores klinikassistent eller lægen, afhængig af sygedoms stabilitet og følger.